Det korte svar
For de fleste mindre virksomheder, der bruger AI til tekst, kundeservice, produktdata eller intern viden, er der i dag især to krav: I skal tage skridt til, at medarbejderne har de nødvendige AI-færdigheder (artikel 4, gældende siden 2. februar 2025), og I skal være åbne om AI i bestemte situationer, fx deepfakes og chatbots (artikel 50, gældende siden 2. august 2026). De skrappe krav til højrisiko-AI — fx AI til rekruttering eller kreditvurdering — er udskudt og gælder fra 2. december 2027.
Hvem er I efter forordningen?
AI-forordningen skelner mellem udbydere, der udvikler eller sælger et AI-system under eget navn, og idriftsættere, der bruger et AI-system i deres virksomhed. Bruger I ChatGPT, Copilot eller et AI-værktøj fra en leverandør, er I som udgangspunkt idriftsætter. Bygger I en løsning og stiller den til rådighed for andre under jeres navn — fx en chatbot på hjemmesiden — kan I også få pligter som udbyder.
Kravene afhænger derudover af, hvad AI'en bruges til. Forordningen inddeler anvendelser i forbudte, højrisiko og øvrige. De fleste administrative anvendelser i handel og service hører til den sidste gruppe.
Tidslinjen, som den ser ud nu
I juli 2026 blev en ændring af forordningen — den såkaldte AI-omnibus — endeligt vedtaget. Den udskød blandt andet højrisiko-kravene. Datoerne er derfor ikke de samme som i mange ældre artikler.
| Krav | Gælder fra |
|---|---|
| Forbudte former for AI-praksis (artikel 5) | 2. februar 2025 |
| AI-færdigheder hos medarbejdere (artikel 4) | 2. februar 2025 |
| Krav til udbydere af generelle AI-modeller (fx de store sprogmodeller) | 2. august 2025 |
| Gennemsigtighed, fx chatbots og deepfakes (artikel 50) | 2. august 2026 |
| Maskinlæsbar mærkning af AI-genereret indhold for systemer, der allerede var på markedet | 2. december 2026 |
| Højrisiko-AI i bilag III, fx rekruttering og kreditvurdering | 2. december 2027 |
| Højrisiko-AI i produkter omfattet af bilag I, fx maskiner og medicinsk udstyr | 2. august 2028 |
Krav 1: AI-færdigheder (artikel 4)
Alle virksomheder, der bruger AI, skal træffe foranstaltninger, der understøtter, at medarbejdere og andre, der betjener AI-systemer på virksomhedens vegne, har de nødvendige AI-færdigheder. Efter AI-omnibussen er kravet formuleret som en pligt til at understøtte — ikke til at garantere et bestemt niveau for hver enkelt. Der kræves ikke et certifikat.
- En kort introduktion til de værktøjer, I bruger, og deres begrænsninger — fx at AI kan tage fejl og opfinde kilder.
- Klare regler for, hvilke data der må bruges. En AI-politik på én side dækker meget.
- Ekstra oplæring for dem, der godkender AI-resultater i kritiske arbejdsgange.
- En simpel oversigt over, hvem der har fået hvilken introduktion og hvornår.
Krav 2: Gennemsigtighed (artikel 50)
- Chatbots: Når personer taler med en AI, skal de have at vide, at det er en AI, medmindre det er åbenlyst. Kravet påhviler udbyderen af systemet, men som virksomhed bør I sikre, at oplysningen faktisk vises på jeres hjemmeside.
- Deepfakes: Billeder, lyd og video, der er genereret eller manipuleret med AI, så de ligner virkelige personer eller begivenheder, skal oplyses som kunstigt skabt.
- Tekst om samfundsforhold: AI-genereret tekst, der offentliggøres for at informere offentligheden om forhold af offentlig interesse, skal oplyses — medmindre et menneske har gennemgået teksten og har det redaktionelle ansvar.
Svarudkast til kunder, som en medarbejder godkender, og produktbeskrivelser i en webshop er efter vores vurdering normalt ikke omfattet af kravet om at oplyse om AI-genereret tekst. Det er en fortolkning — ikke en officiel vejledning.
Hvornår bliver det højrisiko?
Højrisiko handler om AI, der kan have stor betydning for personers rettigheder og muligheder. For en mindre virksomhed er de mest relevante områder:
- Ansættelse: AI, der screener ansøgninger, vurderer kandidater eller målretter jobannoncer.
- Personale: AI, der bruges til beslutninger om forfremmelse, afskedigelse, opgavefordeling ud fra personlige egenskaber eller overvågning af medarbejderes præstationer.
- Kreditvurdering af privatpersoner og prisfastsættelse af liv- og sygeforsikring.
Bruger I et højrisikosystem, skal I fra 2. december 2027 blandt andet bruge det efter leverandørens anvisninger, have uddannede personer til at føre tilsyn, gemme logs og informere medarbejderne, før systemet tages i brug på arbejdspladsen. Pas på med automatisk sortering af henvendelser, hvis der også kommer jobansøgninger ind ad den vej — så bør de holdes ude af flowet.
Hvad gælder i Danmark?
Forordningen gælder direkte i alle EU-lande. Digitaliseringsstyrelsen er national koordinerende tilsynsmyndighed og fører sammen med Datatilsynet og Domstolsstyrelsen tilsyn med de forbudte former for AI-praksis. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er det endnu ikke afklaret, hvem der skal føre tilsyn med de forskellige højrisikoområder. Et lovforslag med den samlede danske ramme bortfaldt ved folketingsvalget i 2026.
Digitaliseringsstyrelsen har samlet vejledninger og svar på typiske spørgsmål på digst.dk under AI-forordningen, og spørgsmål kan sendes til AIA@digst.dk.
Denne artikel er ikke juridisk rådgivning. Reglerne er under udvikling, og vurderingen af en konkret løsning afhænger af, hvad den bruges til. Senest gennemgået: 20. oktober 2026.
Fem ting, I kan gøre nu
- Lav en liste over de AI-værktøjer og -løsninger, I bruger, og hvad de bruges til.
- Tjek, om noget af det berører ansættelse, personalebeslutninger eller kreditvurdering.
- Indfør en kort AI-politik, og giv medarbejderne en introduktion. Notér, hvem der har fået den.
- Sørg for, at en eventuel chatbot på hjemmesiden tydeligt siger, at den er en AI.
- Byg menneskelig godkendelse ind i alle løsninger, der påvirker kunder, økonomi eller personer.